Alfabøvset

Alfaboevset-forside

Alfabøvset er 28 skøre, bøvsende glade og skæve bogstavs-rim for børn.      

Alfabøvset er en ny serie danske børnerim, som bygger på alfabetet. For hvert bogstav, har familien Felumb Conrad, skrevet et skørt og skævt rim om et dyr der bøvser. Fortolket af Jørgen Eivind Hansen i et 34 meter langt maleri, kom alle de mangfoldige eksistenser fra rimene til live i Fælledparken i marts 2013. I en bidende, nærmest sarkastisk, kulde.

Projektet er tænkt og udviklet af Jesper Felumb Conrad, som aldrig har sluppet sin drengede glæde ved snart sagt alting - herunder bøvser. Det vil aldrig lykkes familien Felumb Conrad at lære de fire børn, at bøvser er uhøflige og ulækre, for ... de er jo bare også sjove. I det rette øjeblik, forstås.

Med projektet ønsker familien at sprede glæde ved universets mange store og små skabninger og mysterier, og at inspirere børn til at lære at læse - bare fordi det er sjovt.

Den gratis version af iPad-bogen er blevet til takket være Familiens kære Onkel Thomas, som har fotograferet værket i Fælledparken, og dermed skabt bogens råmateriale. Værket er et langt sammenhængende kunstværk, som enhver, der har mulighed for det, bør se i virkeligheden. For at hvert rim kan nydes alene har vi klippet maleriet fri og placeret det på en sort baggrund; altså ikke rentegnet, farve-behandlet eller på anden vis ændret fra det oprindelige værk.

I slutningen af bogen kan du se et panoramafoto af hele værket, samt fire musikvideoer, der er produceret på baggrund af enkelte rim.

Denne bog er baseret på fotos taget af det lange vægmaleri. Det er tanken på et tidspunkt at at genudgive Alfabøvset med nye tegninger og enkelte ændringer i rimene i et samlet værk kaldt Alfabøvset og Pruttebetet. 

Håber du kan lide de bøvsende glade rim.

God fornøjelse - Familien Felumb Conrad og Co.

Tekst: Familien Felumb Conrad
Tegninger/Maleri: Jørgen Eivind Hansen
Fotos: Thomas Felumb

Læs bogen hos Apple

Download bogen gratis

Se musikvideoerne med musik, sang og animation af Naja Scheel og Thomas Felumb

Smuk mini-musikvideo baseret på vores rim om solsorten der bøvser om natten

Damián Arguimbau, Weekendavisen om Alfabøvset: "Bogen er tilpas vild og uregerlig til, at man ikke kan lade være med at holde af den."

Med kærlighed

underskrift-signature-jesper

Jesper Conrad

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!

Blog

Use this section to list the most recent posts on your blog on for example your home page.

pelle-loeven

Pelle og løven

Flodhesten Pelle elsker at løbe. Han kan løbe meget hurtigt. Pelles brødre driller ham og hans far synes at løbe er noget pjat. Det er ikke rart at blive drillet.

Read more…

fortaellinger-for-boern

Fortællinger for børn #1 Albert og kopimaskinen

Byens borgmester beder Albert hjælpe med forberedelserne til byfesten. Albert skal bygge en kopimaskine til at lave 50 fuldstørrelse pap-figurer af borgmesteren. Men det grueligt galt, og pludselig har byen 50 spil-levende og helt ens borgmestre. Hvem er den rigtige borgmester - og hvem kan nu redde dagen?

Read more…