Rådgivning til familier, fædre og fagfolk der arbejder med børn
At være forælder handler om relation — om at støtte barnet i sin udvikling, ikke presse det ind i en bestemt form. Hvis du føler, du ikke er helt på rette spor - behøver du ikke finde ud af det alene.
Jeg arbejder med fædre og familier, der ønsker en anden måde at være sammen med deres børn på. Jeg arbejder også med fagfolk — lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn — som ønsker en dybere forståelse af, hvad børn har brug for.
Mit arbejde er funderet i Gordon Neufelds tilknytningsbaserede udviklingstilgang.
Kontakt mig, hvis du har brug for hjælp :)
Hvad jeg hjælper med
- Udfordringer i relationen til dit barn
- Vrede, afmagt eller konstant konflikt
- Usikkerhed om, hvad man skal gøre som forælder
- Ønsket om at være forælder uden 'kontrol og magtkampe'
- Fagfolk der ønsker en dybere forståelse af børns udvikling og adfærd
Sådan foregår det
- Vi starter med en gratis intro-samtale.
- Du fortæller, hvad der foregår.
- Hvad har du brug for hjælp til?
- Og så finder vi ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Gordon Neufelds tilknytningsbaserede udviklingstilgang
Mit arbejde tager afsæt i teorien om den tilknytningsbaserede udviklingstilgang, udviklet af Dr. Gordon Neufeld, som jeg arbejder tæt sammen med som en del af hans team der står for den internationale del af Neufeld Institute.
Gordon Neufeld giver dig en linse til at se udvikling som noget, der udfolder sig naturligt, når betingelserne er de rette.
Børn behøver ikke formes til at blive "gode" eller "velopdragne." De har brug for de rette betingelser for at vokse - Og dem kan du være med til at skabe.
Barnets udvikling bedst støttes bedst:
gennem en tryg relation til de voksne — ikke gennem kontrol, regler og konsekvenser
når vi forstår adfærd som et signal, ikke som et problem
når støtter modning i stedet for at forsøge at tvinge forandringer til at ske.
De fleste forældremodeller og såkaldte "eksperter" fokuserer på at lære færdigheder, korrigere adfærd og forme børn, så de passer ind i forventninger.
Den tilknytningsbaserede udviklingstilgang starter med forståelsen af, at udvikling udfolder sig, når barnet kan hvile i en tryg relation til de voksne, der er ansvarlige for det.
Do you need help with your parenting?
We’ll start with a free intro call to see if I am the right fit to help you.
Et levet faderskab
Jeg er far til fire børn, og jeg har været far på mange forskellige måder.
At dele livet med min kone Cecilie har lært mig meget. Om relationer. Om forældreskab. Om at lytte. Og et af de råd, jeg ofte giver mænd, er: Lyt til din kone. Hun har som regel tænkt langt mere over det her med forældreskab, end du har, og læst langt mere. Jeg ved, at livet med Cecilie har formet meget af den måde, jeg forstår min rolle som far.
Cecilie er uddannet psykolog og arbejder med rådgivning til mødre. Og ved at dele vores liv sammen har jeg fået lov til at se verden gennem hendes linse, se hvordan hun tænker, hvordan hun lytter, hvordan hun skærer ind til det, der faktisk foregår. Med tiden former det én. Ikke som teori. Mere som… Man lever sammen, og man lærer.
Det var også hende, der virkelig pressede på for, at vi skulle rejse på fuld tid. At holde op med at tænke på "familie" som noget, der foregår inde i et hus, og i stedet se det som noget, man lever i relationer og i fællesskab. Det skift har betydet meget for os. For mig.
Cecilie og jeg sammen med vores tre yngste (som alle er voksne nu).
Og så er der Liv Ea. Da jeg mødte Cecilie, var hun enlig mor, og Liv Ea var fem. Jeg blev far fra den ene dag til den anden. Liv Ea valgte mig som sin far, og jeg er evigt taknemmelig for, at jeg fik lov til at adoptere hende. Vi har fire børn i alt, og hver gang jeg blev far på ny, skiftede faderskabet form. Hvis det bare var så nemt at børn er ens. Men det er de ikke – og man er heller ikke den samme for barn nummer 2 som for barn nummer 1. Livet former en.
I 2010 fik Cecilie leukæmi. Hun gennemgik en hård kemoterapi. Seks måneder på hospitalet. En tid med frygt, mens jeg var alene hjemme med tre børn uden at vide, om min kone ville overleve. Lykken var med os og Cecilie overlevede, og vi valgte, at hun skulle blive hjemme med vores børn. Sygdommen ændrede vores liv. Vi valgte familien og det at være sammen som det vigtigste. I 2012 modtog vi ovenikøbet en livgivende overraskelse, da vores yngste, Fjord, blev født. Vi var næsten for rystede, men nu skulle fokus være på livet og ikke på frygten. Jeg tog fuld barselsorlov og var hjemme med en baby i tolv måneder. Sikke en gave.
Mig og min ældste (nu voksne) datter Liv Ea
I 2018 købte vi en bus og drog ud i verden. Siden da har vi levet som en fuldtidsrejsende familie — først med bussen som base og senere med en blanding af roadtrips i vores ombyggede Mercedes Sprinter, lejede boliger i byer verden over og ved at bo sammen med andre venner. At leve tæt med andre bliver et spejl — man ser sig selv, og nogle gange er det ikke sjovt at kigge i spejlet. Men man lærer og vokser.
I dag er jeg "forsørgeren", den hjemmegående far, en dybt nærværende far, men jeg har også været den stressede karrierefar, der kom sent hjem. Den trætte far. Faren der bar rundt på skyld over ikke at være god nok. Jeg har begået mange fejl undervejs, råbt, været stædig, og jeg har måttet lære, tilpasse mig og tage ansvar igen og igen.
Det er fra dette levede faderskab, at jeg møder andre fædre. Uden at dømme, men med en forståelse for hvor vi kan nå hen - når vi får "nye ø
Bussen vi købte, som endte med at blive vores lille hjem, parkeret ved et dyrereservat nær Barcelona.
Ingen burde være forældre alene — Book en samtale
Jeg tror ikke, at man nogensinde har skullet bære forældreopgaven alene.
I Gordon Neufelds arbejde taler han om "extended family" og "attachment village", og der er også begrebet "it takes a village". Fælles er, at børn og forældre udvikler sig bedst inden for et netværk af nære relationer.
Når betingelserne er de rette, kan tilknytningens rødder tage fat og udfolde sig.
Men det er ikke længere sådan, de fleste familier lever.
For mange er tilknytningslandsbyen væk. Kernefamilien er blevet en isoleret enhed, hvor to voksne — ofte langt fra den udvidede familie — forventes at bære alt selv.
Sådan bør det ikke være. Det er et tegn på et sygt samfund. Mennesker er skabt til at være fælles, dele, støtte og lære af hinanden. Men virkeligheden er, at den del stort set er gået tabt. Så det der ellers burde være naturligt. En snak du havde med din udvidede tilknytningsfamilie - Ja, den kan du så bruge mig til -Jeg er her for at hjælpe dig.
Har du brug for en snak?
Vi starter med en gratis intro-samtale for at se, om jeg er den rette til at hjælpe dig
Fort Lauderdale, FL 33309
United States