Thomas Winding, underviste i animation på Den Europæiske Filmhøjskole. En skøn og meget inspirerende mad. Mens jeg var på filmhøjskolen, lavede jeg en to minutters lang sort-hvid-test af det, der senere blev til Toilet Life.
Men jeg kunne ikke helt slippe idéen, så jeg arbejdede videre med den og i 1997 producerede jeg en syv minutters lang version.
Filmen handler om et toilet, der forelsker sig i et spejl. Historien foregår på et badeværelse, hvor tingene bliver levende, når ingen kigger. Manden, der ejer toilettet, bliver ved med at høre mærkelige lyde og tror, at han er ved at blive skør. En lille hyldest til kærligheden og livsglæden. Jeg elsker antropomorfisme — at forestille sig ting som levende — jeg går ofte rundt med et lille smil på læberne og forestiller mig tingenes hemmelige liv omkring mig.
Filmen blev vist på i Fredags Bio på DR og endte også på mere end 15 filmfestivaler verden over, heriblandt nogle, hvor jeg selv var med og præsenterede filmen: Børnefilmfestivalen i Odense, Chicago International Children's Film Festival og en børnefilmfestival i Montevideo, Uruguay. Den vandt et par priser undervejs.
En af glæderne ved at lave dette projekt var at sidde og tænke over, hvor mange billeder det tager et toilet at blinke charmerende, og at overveje, hvilken slags personlighed toiletpapir kan have — af en eller anden grund endte det med at blive lidt fransk.
