Vanskeligheder i relationen til dit barn

Vanskeligheder i relationen til dit barn
Vrede, afstand eller konflikter der bliver ved
At være forælder uden kontrol og magtkampe
At føle sig fastlåst og usikker på, hvad man kan gøre anderledes
Vi starter med en gratis intro-snak.
Du fortæller, hvad der foregår og hvad du har brug for hjælp til
Og så ser vi, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
De fleste forældre henvender sig, når noget ikke fungerer. Barnet kæmper — med vrede, alarm, tilbagetrækning eller adfærd, der ikke giver mening. Eller relationen er blevet anspændt, distanceret eller fastlåst i konflikter.
Nogle gange handler det slet ikke om barnet. Det handler om forældre, der er fortabt — usikre på, hvordan de skal reagere, overvældet af modstridende råd eller fanget mellem det, der føles rigtigt, og det, alle andre tilsyneladende gør.
Jeg hjælper forældre med at se, hvad der foregår under overfladen. Ikke for at rette barnet til, men for at forstå, hvad barnet kommunikerer — og hvilke betingelser der skal være til stede, for at udviklingen kan komme i gang igen.
Typiske årsager til at forældre henvender sig:
Et barn der er i alarmberedskab, aggressivt eller trækker sig
Søskendekonflikt der føles konstant
Vanskeligheder ved adskillelse eller skolestart
Et barn der virker fastlåst eller følelsesmæssigt umodent for sin alder
At føle sig overvældet eller usikker som forælder
Ønske om at bevæge sig væk fra "belønning og konsekvens"-forældreskab


Jeg har et særligt fokus på at arbejde med fædre.
Mange fædre vil gerne være nærværende, men ved ikke helt hvordan. Eller de mærker, at den måde de selv blev opdraget på, ikke passer til den slags far de ønsker at være — men de har ikke noget at sætte i stedet. De ender med at svinge mellem at være for strenge og for eftergivende, uden noget egentligt fundament under sig.
Jeg har selv stået der. Jeg er far til fire børn og har været det på mange forskellige måder — den stressede karrierefar der kom sent hjem, hjemmegående far på fuld barsel, den far der bærer på skyld over fejl begået undervejs.
I 2010 fik min kone Cecilie leukæmi. Seks måneder med kemoterapi. Jeg var alene hjemme med tre børn og vidste ikke, om hun ville overleve. Det gjorde hun. Den oplevelse ændrede alt. Vi valgte at lægge vores liv om — med familie og relationer i centrum. I 2018 rejste vi fra Danmark og begyndte at leve som en rejsende familie på fuld tid. Det var Cecilies idé, og det formede mig dybt som far.
Cecilie er uddannet psykolog og arbejder som forældrekonsulent. At leve med hende har lært mig mere om forældreskab end noget kursus — hvordan hun lytter, hvordan hun ser igennem til det der egentlig foregår. Et råd jeg ofte giver fædre: lyt til din kone. Hun har som regel tænkt mere over det end du har.
Jeg blev også far fra den ene dag til den anden, da jeg mødte Cecilie — hendes datter Liv Ea var fem. Hun valgte mig som sin far, og jeg adopterede hende senere. Hver gang jeg er blevet far, har faderskabet skiftet form. Man finder ikke ud af det én gang for alle. Det bliver ved med at bevæge sig.
Det er fra dette levede faderskab, jeg møder andre fædre.
Hvad jeg hjælper fædre med:
Vanskeligheder i relationen til dit barn
Vrede, afstand eller konflikter der bliver ved
At føle sig usikker på, hvad man skal gøre som far
At være forælder uden kontrol og magtkampe
At finde sit eget fundament som far
Me and my oldest (now adult) daughter Liv Ea

The bus we bought, which ended up becoming our tiny home, parked beside an animal sanctuary near Barcelona.
I work with teachers, educators, school staff, and others in the care of children through workshops, talks, and consulting.
Most professional training focuses on managing behaviour: strategies, interventions, and consequences. The Neufeld approach starts somewhere else. It asks: What does this child need developmentally, and what is the relationship context they are functioning in?
When professionals understand attachment and maturation, they see children differently. Behaviour that looked like defiance starts to look like distress. Children who seemed unreachable become reachable through relationships.
I offer workshops and talks for schools, kindergartens, and other institutions that want to bring this understanding into their daily work with children.
Get in touch to discuss what would work for your team or institution.

My work is grounded in the attachment-based developmental approach developed by Dr. Gordon Neufeld. I work closely with Gordon as part of the core staff at the Neufeld Institute and am trained directly by him.
Besides my focus on marketing for the Neufeld Institute, Gordon has asked me to step into a CEO-in-training role at the Institute — taking on day-to-day administrative responsibilities so he can focus on writing and developing the next pieces of his work. I also serve as Faculty (intern) and lead the language program for Denmark through NeufeldInstitute.dk.
This approach provides a lens to see development as something that unfolds naturally — when conditions are right.
This approach provides a lens to see development as something that unfolds naturally — when conditions are right.
Children don't need to be shaped into becoming "good" or "well-behaved." They need the right conditions to grow.
This means:
Focusing on the relationship, not control
Understanding behaviour as a signal, not the problem
Supporting maturation instead of trying to force change
Most parenting models and so-called "experts" focus on teaching skills, correcting behaviour, and shaping children to fit expectations. This approach does something different. It starts with the understanding that development unfolds when children can rest in a secure relationship with the adults responsible for them.


I don’t believe parents were meant to carry the task of parenting on their own.
In Gordon Neufeld’s work, he speaks about the attachment village: children and parents develop best inside a network of close relationships.
When the conditions are right, attachment roots can take hold and unfold.
But this is no longer how most families live.
For many, the attachment village is gone. The nuclear family has become an isolated unit, where two adults — often far from extended family — are expected to carry everything themselves.
It shouldn't be like this. I am here to help you.
